Forside/ .../ Seniorpension

Seniorpension

Dit liv er et puslespil af familie, parforhold, fritid – og arbejde. Faktisk fylder arbejdet mindst halvdelen af din vågne tid i mange år. Oplever du efter et langt arbejdsliv at være nedslidt eller har du fået væsentlige problemer med dit helbred, har du mulighed for at søge seniorpension.


Hvem kan få seniorpension?

  • Du må højst have 6 år til folkepensionsalderen.
  • Du skal have haft en langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet – svarende til mindst 20 - 25 års arbejde på mindst 27 timer om ugen.
  • Din arbejdsevne skal være varigt nedsat til højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job.

Din arbejdsevne bliver vurderet ud fra dine helbredsoplysninger og i forhold til dit seneste job. Der vil ikke blive sat en masse i værk, der skal udvikle din arbejdsevne. Derfor skal du heller ikke i arbejdsprøvning eller ressourceforløb, og du skal ikke tage andre typer job. Er du for eksempel murer, og ikke længere kan arbejde mindst 15 timer om ugen som murer, kan du ikke blive henvist til et job i for eksempel butik.


Hvem bevilger seniorpension?

Du skal søge om seniorpension hos kommunen, der skal træffe en afgørelse inden for 6 måneder. Du kan tidligst søge, når der er 6 ½ år til din folkepensionsalder.


Åbningstider

Mandag: kl. 9-16
Tirsdag - torsdag: kl. 9.30-14.30
Fredag: kl. 9.30-14

Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp i forbindelse med din sag ved kommunen, er du velkommen til at kontakte socialrådgiverne på telefon 7227 7280 eller via kontaktformularen.

Hvor meget får man i seniorpension?

Din seniorpension er indkomstbestemt. Din egen indtægt og eventuelt samlevers eller ægtefælles indkomst indgår i et vist omfang i det grundlag, som Udbetaling Danmark beregner pensionen ud fra.

Hvis du er enlig, er grundsatsen for seniorpension 19.092 kr. om måneden (2020). Hvis du har en ægtefælle eller samlever, er grundsatsen 16.229 kr. om måneden (2020).
Hvis du har spørgsmål eller brug for hjælp til beregning af seniorpensionen, skal du kontakte Udbetaling Danmark på telefon 7012 8061.

Fandt du, det du søgte?
Ja
Nej
Ville du have ringet ind, hvis du ikke fandt, hvad du søgte på krifa.dk?
Ja
Nej

Mange tak for din tilbagemelding.

Vi arbejder hele tiden på at gøre krifa.dk bedre, og vi er glade for, at du tog dig tid til at svare os.

Du kan altid benytte dig af vores søgefunktion her på hjemmesiden. Hvis du ønsker, at vi kontakter dig, skal du skrive til os her.